BHS Logistics A/S opfører nyt stort logistikcenter ved Køge

 
Det er med store ambitioner for fremtiden, at BHS Logistics A/S investerer stort i et nyt logistikcenter ved Køge. Denne investering skal for alvor sætte gang i vækstmotoren i BHS Logistics A/S for at tiltrække nye kunder og udvikle sin eksisterende forretning.

BHS Logistics A/S' nuværende logistikfaciliteter i Hvidovre er ikke store nok til at rumme den vækst i eksisterende og nye kunder, som selskabet oplever og forventer fremover. Samtidigt ønsker BHS Logistics A/S at skabe endnu bedre arbejdsforhold for sine medarbejdere. Det nye logistikcenter vil samtidigt reducere selskabets samlede CO2-belastning. Dette skyldes dels, at der er tale om en ny bygning, der lever op til de nyeste regler om energiforbrug, og dels at den med sin beliggenhed ved Køge vil nedbringe brændstofforbruget betragteligt på al det gods fra og til Bornholm, som BHS Logistics A/S håndterer.

 


Demonstrationsbillede af det nye byggeri ved Køge.


”Vi har i længere tid haft et ønske om at udvikle og samle vores aktiviteter centralt omkring København med en mulighed for ligeledes at opgradere vores pharma-setup yderligere, så vi kan bevare vores førerposition indenfor pharma-transport. Valget faldt på Køge, da det er et centralt knudepunkt, dels i forhold til det omkringliggende motorvejsnet med gode forhold for modulvogntog og samtidig et omdrejningspunkt for al vores trafik til og fra Bornholm. Det giver os de bedste forudsætninger for en mere effektiv logistik, som i sidste ende betyder bedre service til vores kunder” udtaler Morten Studsgaard, CEO for BHS Logistics A/S.

Der er tale om den største investering nogensinde for BHS Logistics A/S, og med 4.400m2 terminal samt 2.300m2 kontor mere end tredobler BHS Logistics A/S sin kapacitet på Sjælland. Byggeriet udføres med adskillige miljørigtige tiltag, og bl.a. etableres der parkeringsfaciliteter forberedt til el-biler og solceller på taget af bygningen.


”Vi er glade for at kunne byde BHS Logistics A/S velkommen i vores nye logistikcenter i Køge. Lagerbygningen kommer til at stå færdig i 2022 og bliver en topmoderne og bæredygtig ejendom, som vil tilgodese BHS’ ambitiøse bæredygtighedsmål samt effektivisere deres logistikvirksomhed”, siger Thomas Petersen, Commercial Manager i NREP Logicenters.


Samarbejdet med NREP Logistics, som anses for at være den førende leverandør af moderne logistikejendomme i Norden, er vigtigt for BHS Logistics A/S for at sikre en topmoderne kvalitet.


”Vi ønsker at fremtidssikre vores virksomhed og sikre vores kunder et højt kvalitetsniveau. Derfor investerer vi betydeligt i udvidelsen af vores infrastruktur. Samarbejdet med NREP Logicenters, er vigtigt for os, da de har specialistkompetencer og erfaringer med lignende byggerier. Vi ved derfor, at vi er i trygge hænder, og ser meget frem til at følge byggeriet tæt sammen med NREP Logicenter,” siger Morten Studsgaard, CEO for BHS Logistics A/S.

Det nye logistikcenter forventes at stå klar 2022.

 


Om BHS Logistics A/S
BHS Logistics A/S er en dansk transportvirksomhed, der har specialiseret sig i pharma-transport, og som har stor erfaring med transport af både almindeligt og specialgods, shipping og logistikopgaver.
BHS Logistics A/S blev etableret i 1946 på Bornholm, og har således 75 år erfaring fra transportverden. Virksomheden er familieejet af familien Studsgaard og har hovedsæde på Bornholm.
BHS Logistics A/S har filialer i både Rønne, København, Aarhus og Odense og beskæftiger i dag cirka 300 ansatte.

HOVEDKONTOR


Vesthavnsvej 4
3700 Rønne
+45 56 93 15 00
mail@bhslogistics.dk

Cvr. nr. 35 25 55 16

SJÆLLAND

Valseholmen 2
2650 Hvidovre
+45 36 34 78 00
mail@bhslogistics.dk

Cvr. nr. 35 25 55 16

JYLLAND


Stormosevej 20
8361 Hasselager
+45 87 38 74 00
mail@bhslogistics.dk 

Cvr. nr. 35 25 55 16

Bech- Hansen & Studsgaard, Vesthavnsvej 4, 3700 Rønne , +45 56 93 15 00, www.bhstrans.dk