Speditøren

Miljø Ikon BHS

MILJØ

ISO 14001:2015-CERTIFICERET

Kvalitets logo BHS

KVALITET

ISO 9001:2015-CERTIFICERET

LØSNINGSORIENTERET

Passion for Solutions

Speditøren

Christoffer Andersen

Speditøren

Efter en spændende samtale med Christoffer på vores SoMe-platform, fortsætter vi nu interviewet på hjemmesiden. Her dykker vi dybere ned i hans perspektiver på, hvordan det er at arbejde i transportbranchen, og hvad der driver ham i hans daglige arbejde som speditør hos BHS Logistics.

Hvad er det mest spændende ved at arbejde i transportbranchen?

Transportbranchen er utrolig dynamisk, og det er netop det, der gør hver dag så unik. Der er altid nye muligheder for at finde de bedste logistiske løsninger for vores kunder. Hver dag byder på nye udfordringer, og jeg nyder at være en del af en branche, der er i konstant udvikling og forandring.

Hvordan bidrager dit arbejde til den samlede værdikæde hos BHS Logistics?

Min opgave er at sikre, at vores lastbiler hele tiden er på vejene og kører de rigtige ruter for at få afhentet og leveret kundernes gods til tiden. På den måde er jeg med til at opretholde den samlede værdikæde hos BHS Logistics, hvor effektivitet og kundetilfredshed er i højsædet. Når transporten fungerer, har vi glade kunder og en velfungerende drift.

Hvilken udfordring har du sidst løst, som du er stolt af?

Der er ikke én specifik udfordring, som jeg hæfter mig ekstra ved, men det, der giver mig stolthed hver dag, er at få sat puslespillet sammen. Jeg sørger for, at alle brikker passer sammen – fra kundernes ordre til kapaciteterne i lastbilerne. Når alt spiller sammen, og vi får leveret varerne til tiden, så kan jeg virkelig være stolt af det fælles arbejde.

Hvordan vil dine kollegaer beskrive dig?     

Jeg tror, mine kollegaer vil beskrive mig som en person, der er løsningsorienteret, arbejdsom og risikovillig. Jeg er altid klar til at tage ansvar og finde de bedste løsninger, når udfordringerne opstår.

Hvad ser du som den største forandring i branchen de kommende år?

Jeg tror, at den største forandring i branchen vil være udviklingen af el-lastbiler. Allerede nu ser vi store fremskridt med miljøvenligere lastbiler, biobrændstof og miljøzoner i storbyer. I de kommende år forventer jeg, at elektrificeringen af lastbiler vil ændre landskabet, og vi vil få et markant skift i, hvordan transporterne foregår. Det vil kræve tilpasninger, men også åbne op for nye muligheder for både transportvirksomheder og kunder.

Hvorfor valgte du at arbejde i logistikbranchen?

Jeg valgte at arbejde i logistikbranchen, fordi jeg tiltrækkes af den dynamik og udvikling, der præger branchen. Jeg synes, det er spændende at være med til at finde løsninger, der kan optimere processen og gøre en forskel. I vores branche ser man ofte resultaterne af sit arbejde med det samme, og det motiverer mig, at jeg kan se, hvordan vi gør en positiv forskel hver dag.

Hvordan har din rolle udviklet sig siden du startede?

Jeg har kun været i BHS Logistics i cirka et år, så min rolle har ikke ændret sig markant endnu. Jeg disponerer fortsat lastbilerne og sørger for transporten af kundernes gods mellem Sverige og Danmark. Jeg arbejder hele tiden på at optimere løsningerne, så vi får det bedste ud af hver transportopgave.

Speditøren

Speditøren