Materiel Controlleren

Miljø Ikon BHS

MILJØ

ISO 14001:2015-CERTIFICERET

Kvalitets logo BHS

KVALITET

ISO 9001:2015-CERTIFICERET

LØSNINGSORIENTERET

Passion for Solutions

Den Matrielle Controller

Ronni Morten Hansen

Materiel Controller

Vi fortsætter vores interview med Ronni, Materiel Controller hos BHS Logistics, som vi tidligere har haft en spændende samtale med på vores sociale medier. Og her får du muligheden for at gå endnu dybere ind i hans erfaringer og perspektiver på livet i transportbranchen.

Hvad er det mest spændende ved at arbejde i transportbranchen?

Transportbranchen er spændende, fordi den er uforudsigelig. Hver dag bringer nye udfordringer, og man skal konstant kunne omstille sig til skiftende forhold og tidsrammer. Denne dynamik – det at skulle reagere hurtigt på situationer og finde løsninger – er noget, jeg virkelig trives med. Det er aldrig kedeligt, og det holder mig engageret hele tiden.

Hvilken udfordring har du sidst løst, som du er særligt stolt af?

Jeg har ikke én konkret opgave, som jeg hæfter mig særligt ved, men jeg er meget stolt af den samlede indsats i Materiel-afdelingen og vores Control Tower. Her arbejder vi som et tæt team og håndterer både store og små opgaver i fællesskab. Den måde, vi løser problemer på, og sikrer, at tingene kører glat, er noget, jeg er stolt af som en del af holdet.

Hvordan bidrager dit arbejde til den samlede værdikæde hos BHS Logistics?

Min opgave er at levere det materiel, som disponenterne kører med. Når materiellet er undervejs, overvåger jeg bl.a. temperaturen, sammen med Control Tower for at sikre, at godset kommer frem efter kunden ønske. Det handler om at skabe en smidig og pålidelig logistikproces.

Hvorfor valgte du at arbejde i logistikbranchen?

Da jeg begyndte hos BHS Logistics, var transport- og logistikbranchen helt ukendt for mig. Jeg startede fra bunden, men med hjælp fra mine kollegaer har jeg løbende opbygget min viden om branchen og fået en dybere forståelse af BHS Logistics som virksomhed. Jeg er stadig undervejs og lærer noget nyt hver dag.

Hvordan vil dine kollegaer beskrive dig?

Jeg håber, at mine kollegaer vil beskrive mig som en person, der er lærenem, ansvarsfuld og positiv i forhold til at løse de opgaver, vi står overfor. Jeg forsøger at være med til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor vi kan samarbejde effektivt og nå vores mål som et stærkt team.

Hvordan har din rolle udviklet sig siden du startede?

Jeg startede helt fra bunden i transport- og logistikbranchen, og det har været en spændende læringsrejse. Med støtte fra mine kollegaer har jeg opbygget en dyb forståelse for både branchen og BHS Logistics som virksomhed. Jeg er langt fra færdig med at lære, og hver dag bringer nye indsigter og muligheder.

Hvad ser du som den største forandring i branchen de kommende år?

Den grønne omstilling vil uden tvivl være en af de største forandringer. I min rolle i Materiel er det en opgave, vi skal forberede os på, både i forhold til teknologiske løsninger og nye miljøkrav. Samtidig bliver konkurrencen på markedet intensiveret, og derfor vil de små detaljer i hverdagen spille en stor rolle for at skille os ud. I både Materiel og Control Tower er vi med til at sikre, at vi er forberedte på fremtidens krav.

Materiel Controlleren

Materiel Controlleren